Cafe Stevnen sælger PicnicStevns-pakke
Store Heddinge: Cafe Stevnen og Stevns Fødevarenetværk er klar med en picnic-pakke til fire personer
Søndag den 29. juni er Cafe Stevnen klar med et helt nyt tiltag, en picnic-pakke til fire personer fyldt med lokale produkter leveret af Stevns Fødevarenetværk.
Picnic-pakken indeholder: Brød, smør og 3 slags pålæg, en specialitet/snack, årstidens frugt og grønt, øl ½ l og most ¾ l. Der er pakket til 4 personer, og indholdet er leveret af medlemmer af Stevns Fødevarenetværk. Engangsservice og en køletaske følger med.
Skovturs-pakken er resultatet af et samarbejde mellem Stevns Fødevarenetværk, Stevns Kommune og Café Stevnen, som er et værested for socialt udsatte. Overskuddet af salget af picnic-pakkerne går ubeskåret til driften af Café Stevnen.
Man bestiller og betaler sin PicnicStevns-pakke på billetto.dk
Prisen for en pakke til 4 personer er 340 kroner.
Pakken afhentes på dagen i Café Stevnen, Algade 33 C, 4660 Store Heddinge eller der kan aftales afhentning på Rødvig Havn hos Engvang Frugt.
Kommentarer