Cathrine Dufour debuterede på ny hest i Faxe
Verdens 3. bedste dressurrytter, Cathrine Dufour fra Vallø Sportsrideklub debuterede på en ny hest ved weekendens C-stævne i Faxe Køre- & Rideforening
I weekenden debuterede dressurverdensranglistens nr. 3, danske Cathrine Dufour, på fremtidshåbet Bohemian i Grand Prix ved Faxe Køre- & Rideforenings distriktsstævne.
Rideforeningen havde som sidste klasse en showklasse, der var åben for Intermediaire I og II samt Grand Prix. Og det var i den sidste klasse at den lokale danmarksmester og EM-medaljevinder, Cathrine Dufour valgte at debutere med sin blot 8-årige Bohemian, der er efter Bordeaux og Samarant. Det gik rigtigt godt og ekvipagen sluttede med en score på 73,1 procent.
Dermed slog Cathrine og Bohemian den eneste anden startende i Grand Prix-klassen, Karsten Hansen på 13-årige Quantos, der også gjorde også deres Grand Prix-debut. De opnåede en score på 68,4 procent.
Kommentarer