Centerhuset kan overleve hvis forening overtager
Borgmester Poul Arne Nielsen er fast besluttet på, at kommunen ikke længere ønsker at betale huslejen i Centerhuset på 350.000 kroner. Men andre må gerne overtage lejemålet. Gerne en forening, som så kunne stå for at leje lokaler ud til Strøby Egedes andre foreninger.
Der er endda, ifølge borgmesteren, mulighed for at huslejen kan blive lavere. Ønsker en forening at leje Centerhuset, tilbød han nemlig, at kommunen gerne vil hjælpe med at forhandle lejekontrakten ned til en lavere pris.
Disse holdninger delte Poul Arne Nielsen med de ganske få fremmødte ved Stevns Dag, hvor alle interesserede havde mulighed for at blive orienteret om kommunens udviklingsplaner.
Kommentarer