Centralisering af videregående uddannelser fortsætter
81 pct. Så mange uddannelsespladser på de videregående uddannelser med optag i 2018 ligger i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en stigning på et procentpoint siden 2017, viser en ny analyse fra Danmark på Vippen.
”Det er ikke opmuntrende tal. Vi havde naturligvis håbet på, at udviklingen var vendt, og at resten af Danmark fik flere uddannelsespladser. En af de vigtigste forudsætninger for at få skabt et Danmark i balance er at få spredt uddannelserne mere ud geografisk,” siger Kim Ruberg, formand for Danmark på Vippen.
Han peger på, at udviklingen er et udtryk for en kedelig automatisk og underliggende centralisering:
”Stort set alle politiske partier anerkender jo behovet for flere uddannelser i hele Danmark, og der har også været enkelte positive tiltag de seneste år. Men tilbage står vi altså med et resultat, der viser, at centraliseringen blot fortsætter. Det viser jo tydeligt, hvordan hele apparatet er indstillet på centralisering og stordrift. Det skal vi simpelthen have taget et opgør med,” siger Kim Ruberg.
Centralisering skader økonomien
Danmark på Vippen foreslår i analysen, at folketingets partier udarbejder en klar politisk strategi, der over en årrække skal sikre en langt bedre geografisk fordeling af uddannelserne i Danmark.
Danmark på Vippen foreslår konkret, at mindst 50 pct. af uddannelserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne samt mindst 10 pct. af universitetsuddannelserne skal placeres uden for de fire store byområder. I dag ligger 95 pct. af universitetsuddannelserne i de fire store byområder, mens tallet for henholdsvis erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er 70 og 65 pct.
”Når vi har samlet så stor en andel af vores uddannelser i de fire store byområder, betyder det også, at vi i Danmark først og fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byer, fordi de færdiguddannede bliver boende. Det er i dag og ikke mindst på sigt til stor skade for dansk økonomi, med tanke på at størstedelen af vores store eksportvirksomheder er placeret uden for de store byområder,” siger Kim Ruberg.
Danmark på Vippens analyse viser også, at de syv kommuner med flest uddannelsespladser, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Frederiksberg, Roskilde og Lyngby-Taarbæk, også er de kommuner, der har flest uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere:
”Det viser blot, at den geografisk skæve fordeling af uddannelsespladser ikke kan forklares med, at antallet af indbyggere er meget større i de kommuner, hvor størstedelen af uddannelserne ligger,” siger Kim Ruberg.
Analysens hovedkonklusioner:
- 81 pct. af uddannelsespladserne med optag i 2018 på de videregående uddannelser er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en stigning på et procentpoint siden 2017. Den geografisk skæve fordeling af uddannelsespladser er altså blevet endnu mere markant fra 2017 til 2018.
- Fordelingen af uddannelsespladser på de enkelte uddannelsesinstitutioner lyder således i de fire store byområders favør: Universiteter – 95 pct., erhvervsakademier – 70 pct., professionshøjskoler – 65 pct. og øvrige uddannelser – 60 pct.
- De syv kommuner med flest uddannelsespladser, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Frederiksberg, Roskilde og Lyngby-Taarbæk, er også de kommuner, der har flest uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere – med Lyngby-Taarbæk Kommune som klart nummer et med hele 52 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
- 86 af Danmarks i alt 98 kommuner har ingen eller højest 10 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
- Positivt er det dog, at Holbæk Kommune i 2018 har fået en sygeplejerskeuddannelse, mens kommuner som Lemvig, Skive, Bornholm og Randers har oplevet en fremgang i antallet af uddannelsespladser fra 2017 til 2018.
Kommentarer