Charlotte Blay holder foredrag på Café Stevnen
Store Heddinge: Forfatteren Charlotte Blay, der har boet på Gjorslev i mere end ti år, holder foredrag på Café Stevnen
Tirsdag den 10. marts klokken 19.00 inviterer Café Stevnen til et foredrag med forfatteren Charlotte Blay, der vil fortælle livet som beboer på et middelalderslot – og om livet som børnebogsforfatter.
Forfatteren og historiefortælleren Charlotte Blay har udgivet over 100 børne-, ungdoms- og voksenbøger, skrevet sangtekster for Povl Kjøller, kogebøger, og manuskripter for Danmarks Radio. Hun debutterede i 1970.
Den nyeste bog, ”Himmelborgens hemmeligheder”, handler om Gjorslevs historie og slottets beboere gennem tiden.
Læs også: Ny spøgelsesroman foregår på Gjorslev Slot
– Sammen med godsejeren og hans børn har jeg gået på opdagelse i både fortid og nutid i borgens kældre, sale, parker og skove. Men selv om min beskrivelse af godset har været stærkt inspireret af livet og menneskene her på stedet, så er bogens personer og hændelser lige så meget skabt af min frie fantasi, fortæller Charlotte Blay.
– De tykke mure hvisker århundreders historier til mig. Og spøgelserne pusler rundt i krogene. Det er meget inspirerende, fortæller forfatteren.
Alle borgere på Stevns er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Der serveres kaff og kage. Arrangør er Café Stevnens Venner.
Der opkræves 50 kroner i entre.
Foredraget afholdes tirsdag den 10. marts klokken 19.00 i Café Stevnen i Algade 33.
Kommentarer