Hårlev

Cirkus Baldoni gæster Hårlev den 29. april

baldoni_og_leonard

Hårlev: Det lokale Cirkus Baldoni fra Ulstrup ved Tureby kommer på besøg i Hårlev tirsdag i næste uge

Tirsdag den 29. april kommer det lokale Cirkus Baldoni fra Ulstrup ved Tureby til Hårlev. Forestillingen indeholder blandt andet nummeret ”Ballet på skulderen”, der har vundet guldklovnen i det prestigefyldte Monte-Carlo International Circus Festival.

Årets forestilling byder på mange spændende, graciøse, tempofyldte og hundesjove numre. Blandt andet et balancenummer højt oppe under kuplen, fodantipode, luftnummer, jonglering med krukker, pole-akrobatik, med dans, hula hoop og dejlige kæmpestore Sct. Bernhardshunde.

Klovnen Danilo er atter tilbage i manegen med nye numre. Danila Danilazen, cirkusdirektør Baldoni og Løven Leonardo har også brugt vinteren på helt nye numre.

Man kan købe billetter på baldoni.dk eller ringe på billet-telefonen 2086 6010 hverdage mellem klokken 9-14. Billetter kan også købes på cirkuspladsen fra 1 time før forestillingen.

Cirkus Baldoni underholder i Hårlev v/Hårlevhallen tirsdag den 29. april klokken 18.

Kommentarer