Hårlev

CL Teknik holder åbenthus på fredag i Hårlev

Hårlev: I anledningen af at CL Teknik er blevet Parker Store forhandler, holder de Åbent Hus fredag den 16. november

CL Teknik åbnede i marts 2011. CL Teknik er en lille virksomhed på 2 personer. Indehaveren er Claus Larsen, som har været i branchen i mange år og som udkørende og til at hjælpe sig på værkstedet har han Alice.

Virksomheden hovedbeskæftigelse er at sælge hydraulik slanger/fittings/maskiner til at producere hydraulikslanger selv og ikke mindst at udføre løftegrejseftersyn. I butikken kan man også finde arbejdshandsker, bagagebånd, kileremme og meget mere.

CL Teknik er meget glad for alle sine trofaste kunder, som kommer fra nær og fjern. De lokale virksomheder i Hårlev kigger tit forbi, når de lige står og mangler en dims eller arbejdshandsker.

CL Teknik servicerer også mange virksomheder for eksempel DSB, ikke mindst mange lokale som Regionstog, Haribo, Unibrew, Faxe byggeservice, Faxe Kommune, Faxe Kalk. De får lavet hydraulik slanger og service på deres løftegrej. CL Teknik har igennem de 2 sidste år udført løftegrejsservice for Stevns Kommune.

Claus er behjælpeligt med mange ting, for nylig fik han arrangeret et hydraulikkursus for 12 mand fra Danske Port Service. Det sidste nye tiltag er dog, at CL Teknik nu er blevet Parker Store forhandler, det vil sige at Parker henviser deres kunder direkte til CL Teknik, når en af Parkers kunder på Sjælland for eksempel skal bruge en hydraulik slange.

Claus sidder ikke på sine hænder og derfor arbejder han også på at få oprettet en webshop indenfor hydraulik med mere, som han forventer at skulle kunne åbne i starten af 2013.

Kom til åbenthus fredag den 16. november fra klokken 9.00 til 16.00 og se butikken og værkstedet, du kan få en snak med Claus og Alice og ikke mindst deres leverandører.

Som sloganet siger, så finder du entreprenørens og vognmandens bedste ven – CL Teknik på Industrivej 13, Hårlev.

Kommentarer