Comedi med Heino Hansen i Store Heddinge i aften
Stevns Kommune: I aften lokker Stevns Ungdomsråd de unge til generalforsamling med gratis pizza og comedi
Stevns Ungdomsråd har inviteret alle unge mellem 13 og 21 år fra hele Stevns til en festlig generalforsamling med levende musik, comedy show samt gratis pizza og sodavand.
Bandet Resonate fra Stevns Ungdomsskole spiller efter velkomsten. Derefter er der afsat en halv time til selve generalforsamlingen.
Inden Heino Hansen kommer og optræder med sit comedy show, serveres der gratis pizza og sodavand til alle.
Heino Hansen, der oprindeligt kommer fra Næstved, er radiovært på The Voice. Han har en unik stil, med underspillet humor og god selvironi. I sommeren 2009, var han fast ovpvarmer for Linda P.
Bandet ”Jammin Station Band” runder aftenen af.
Stevns Ungdomsråd’s generalforsamling afholdes i aften, tirsdag den 11. december klokken 17.30 i Erikstruphallen, Store Heddinge Skole.
Dagsorden i henhold til vedtægterne:
- 1. Valg af ordstyrer.
- 2. Ungdomsrådets beretning.
- 3. Forslag og debat om fremtidige opgaver.
- 4. Valg af nye medlemmer (op til 14 medlemmer og 3 suppleanter).
- 5. Eventuelt.
Kommentarer