Store Heddinge

Dårligt dansk skal koste 1580 kr. af kontanthjælpen i følge forslag fra V

Ventre har stillet et forslag at det skal koste 1580 kr. af udlændinges e såfremt de ikke har lært at tale dansk.

Man skal kunne begå sig på et operationelt dansk for at komme ud på det danske arbejdsmarked. Derfor foreslår vi et danskkrav til ledige, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Jyllands-Posten.

Danskkundskaberne skal screenes af landets kommuner.

På nuværende tidspunkt tilbydes der gratis danskkurser til nye udlændinge de første 5 år. Der gives et tillæg på 1.580 kr. såfremt at Dansk 2 bestås.

En person over 30 år på kontanthjælp får i dag 11.423 kroner om måneden. Hvis personen har børn, får vedkommende 15.180 kroner.

Har du kun været i Danmark i mindre end 7 ud af 8 år hedder det integrationsydelse og her er beløbet for en person over 30 år 6072 kr. Er personen forsøger ligger beløbet i mellem 8.498 kr. og 12.143 kr.

Venstre vil beskære ydelsen med 1580 kroner, såfremt modtagerne ikke kan bestå en prøve i Dansk 2 eller på et tilsvarende niveau.

Det er planen at kommunerne skal begynde at screene kontantmodtagernes dansk allerede fra 2020, selvom beskæringen først skal ske fra 2021.

De der ikke kan leve op til kravene skal tilbydes gratis danskundervisning af kommunerne.

Vi gør det med en indflyvning og med et gratis tilbud om at tilegne sig de kvalifikationer, der skal til for fortsat at få den fulde kontanthjælp, siger Lars Løkke Rasmussen.

Forslaget vil især ramme ikke-vestlige indvandrerkvinder, der har været i Danmark i mange år og som ikke har haft tilknytning til det danske arbejdsmarked og ikke har lært dansk.

 

Fra oppositionen ser alene S positivt på forslaget, men mener også at det kun tager fat i en del af problemstillingen og foreslår et 37 timers integrationsprogram hvor dansk indgår.

Resten af oppositionen støtter ikke op om forslaget.

Kommentarer