Dagplejebørn i Store Heddinge samlede affald
Store Heddinge: Dagplejerne i Store Heddinge har sammen med deres dagplejebørn været ude i naturen for at samle affald i dag.
Dagplejerne i Store Heddinge har i år meldt sig til Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling 2015, fordi de gerne vil lære børnene at passe på naturen og aflevere affald og efterladenskaber de rette steder.
Torsdag den 9. april har de været ud at samle affald. Næsten alle børn fik hver deres egen lille plasticsæk. Børnene var rigtig hurtige til at få øje på papiraffald, så det samlede de rigtig meget af. Der blev også fundet en del kapsler, små plastkopper, gamle klude, mange tomme cigaretpakker, tyggegummi og øldåser.
– I næste uge cykler vi til genbrugsstationen, for at aflevere det, fortæller Helle Hansen, Dagplejer i Stevns Kommune. Og hun afslutter:
– Vejret var dejligt, så foruden al affaldet så vi også en del mariehøner samt edderkopper der kom frem nu solen skinnede.
Kommentarer