Hårlev

Dagplejebørnene besøgte de ældre i Hotherhaven

dagpleje_hotherhaven_1

Hårlev: Børnene fra den kommunale dagpleje var tirsdag på besøg hos beboerne i Hotherhavens plejecenter.

Den kommunale dagpleje har besøgt Hotherhavens Plejecenter over tre besøg, hvor børnene har hygget og sunget for beboerne.

Besøgene er opstået i forbindelse med den årlige tradition Sangens Dag, som er et landsdækkende arrangement, hvor børn over hele landet synger. Besøgene, som er et dejligt og livsbekræftende indslag i dagligdagen, har været til stor glæde for både ældre og børn.

Derfor har de ældre spurgt om dagplejen ikke kan komme lidt oftere.

Tirsdag den 21. april var de kommunale dagplejere og dagplejebørn så atter på besøg og i dag var der ikke kun sang på programmet. Da børn og voksne havde sunget de kendte børnesange sluttede de dagen af med at spille, trille og kaste bold mens andre kæmpede om at få flest point på ringspillet – hvem der vandt vides ikke.

– Det er tydeligt, at det ikke kun er de ældre, men også børnene, der får glæde af disse besøg for børnene er efterhånden så kendte ved stedet og er dermed trygge nok til synge, danse og lege rundt omkring i rummet, skriver Mette Dyhr Ottesen, der er daglig pædagogisk leder for Dagplejen i Stevns Kommune og hun afslutter:

– Dagplejen takker for en skøn dag og siger på gensyn til næste gang,

Kommentarer