Arkæologer har udgravet et dybt hul, der ser ud til at indeholde afføring fra mennesker, på en vikingeboplads ved Strøby. Det kan meget vel være Danmarks ældste lokum.

Et to meter dybt hul er fundet lige syd for stormandens hus på Strøby Toftegård. I bunden af hullet er der fundet et lag afføring. For nylig blev der fundet to stolpehuller, der får det til at se ud som om hullet har befundet sig inde i et lille hus. Det skriver Videnskab.dk.

De naturvidenskabelige undersøgelser viser, at der højst sandsynligt er tale om afføring fra mennesker og en kulstof 14-test daterer afføringslaget til vikingetiden.

Arkæolog og ph.d.-studerende Anna S. Beck fra Museum Sydøstdanmark tolker nu hullet som et lokum. Hvis det er rigtigt, så er det Danmarks ældste udgravede lokum. Fundet strider dog imod det arkæologerne hidtil har forestillet sig om toiletvanerne i vikingetiden.

– Vi kender lokumsbebyggelser fra byerne i den sene del af vikingetiden og den tidlige middelalder, men slet ikke fra landsbyerne eller gårdene. Man har tidligere forestillet sig, at folk bare har brugt deres afføring som gødning på marken eller har skidt i stalden hos dyrene, oplyser Anna S. Beck ifølge Videnskab.dk.

– Det kan sagtens være, at der er tale om en ’dille’, en stormand på Stevns har fundet på at afprøve. Måske inspireret efter et togt sydpå? Ingen har ledt målrettet efter dem før, så det er ikke til at sige, udtaler Anna S. Beck og fortsætter:

– Man ved, at lokummer har været brugt i bysammenhænge på denne tid i York og Dublin.

Møder modstand i faglige kredse

Arkæolog Kjartan Langsted, der er museumsinspektør ved Museum Nordsjælland er skeptisk. Han påpeger, at lokummer er et forholdsvis nyt begreb.

– De etnografiske kilder viser, at det først er noget, der bliver introduceret i landmiljøet i midten af 1800-tallet. Før det har det været normalt, at man besørgede på møddingen eller i stalden. Alt var en ressource og skulle udnyttes, siger Kjartan Langsted. Han vil dog ikke udelukke, at lokummer kan være blevet introduceret allerede i vikingetiden.

Om Strøby Toftegård

På Strøby Toftegård har arkæologerne fundet en rig bebyggelse fra yngre jernalder og vikingetid. Udgravningen startede for alvor tilbage i 1995. I dag er 47.000 m2 af den mere end 160.000 m2 store bebyggelse undersøgt.

Den centrale del af Toftegård-bopladsen består af fem store halbygninger, der repræsenterer fem faser af den samme stormandsgård. Der er også fundet mere end 90 hustomter.

Der er fundet mange smykker af høj kvalitet, sporer, sværdbeslag, brudstykker af insulære hængekar, skår fra drikkeglas og guldgubber. Fundene viser, at beboerne har tilhørt samfundets øverste lag. Halbygningerne peger i samme retning.

Alt i alt viser både materialet og genstandene at der har boet vigtige folk på stormandsgården ved Strøby på Stevns, folk som har haft kontakter til lokalsamfundet og ud i verden og sågar også med guderne.

Man kan læse meget mere om Toftegård på Anna S. Bechs blog.