Danske 10-årige elever er gode til at læse på en skærm. Men vi opøver de grundlæggende læsekompetencer ved at læse på papir. Sådan lyder en af konklusionerne, når en analyse af resultaterne fra ePIRLS 2016 præsenteres på et pressemøde på DPU, Aarhus Universitet i dag.

De danske 4. klasseelever gik i læseundersøgelsen PIRLS 2016 lidt tilbage i forhold til resultaterne fra 2011. Samtidig blev deres evne til at læse informerende tekster på en skærm undersøgt, og her viste det sig, at de faktisk er bedre til at læse på en computerskærm end på papir.

–Som noget nyt undersøgte vi elevernes læsning af tekster på en computerskærm i den såkaldte ePIRLS. Det er en elektronisk læseprøve i et simuleret internetmiljø, hvor eleverne skal navigere rundt i teksten ved hjælp af links og faneblade ligesom på en rigtig hjemmeside og finde informationer til løsning af forskellige opgaver, fortæller lektor emeritus Jan Mejding fra DPU, Aarhus Universitet, der står bag den danske del af ePIRLS.

Undersøgelsen viste, at 74 % af de danske elever læser på middel eller højt niveau, når de skal finde og anvende information på en webside, og 15 % læser på meget højt niveau.

–Især de danske drenge, som ellers halter efter pigerne i andre læseundersøgelser, klarer sig godt i ePIRLS. Også sammenlignet med andre lande klarer de danske elever sig godt. Kun eleverne fra Singapore, Norge og Irland klarer sig bedre. Så det må overordnet siges at være tilfredsstillende, siger Jan Mejding.

11 % svage læsere

Selvom ePIRLS viser, at danske børn gennemsnitligt set er gode til at læse digitale tekster, er der en gruppe, som både har svært ved at læse på papir og på en skærm: 11 % af eleverne læser på lavt niveau eller derunder. I Sverige ses det samme billede som i Danmark, mens Norge har flere rigtig gode og færre udfordrede elever i onlinelæsning.

–Det, de svage elever er dårlige til, er blandt andet at få overblik over hyperteksten. De har problemer med at finde information og sammenkæde den med andre informationer på tværs. Og så har nogle af dem svært ved at huske, hvad de lige har læst, fordi de bruger al deres kognitive kapacitet på at afkode ordenes betydning, fortæller Jan Mejding.

De svage elevers læsekompetence bliver udfordret yderligere af, at de læser på en skærm. Her har hjernen nemlig vænnet sig til, at den kan blive distraheret af beskeder, der popper op, og lyde, der forstyrrer – og det svækker koncentrationen.

Børn skal stadig læse bøger

Når nu 89 % af eleverne er gode til at læse digitale tekster, er det store spørgsmål, om bøgerne er ved at have udspillet deres rolle?

–Nej, det har de ikke. Det er i store træk de samme færdigheder, vi anvender, når vi læser på en skærm, som når vi læser på papir. Og der ikke noget i vores resultater, der tyder på, at man bliver bedre til at læse tekster på en skærm, jo mere man læser på skærme i dagligdagen. Derfor er det stadig de samme råd, der gælder, når børn skal lære at læse: De skal læse en masse bøger, og de skal læse om noget, de synes er interessant, siger Jan Mejding.

Forældrenes læselyst og barnets glæde ved at læse har også en positiv betydning for elevens læsning af onlinetekster i 4. klasse. Og så er tidlig sprogstimulering vigtig:

–Vi ser også i ePIRLS, at det har betydning for børns læsekompetence, hvis forældrene allerede inden skolestart laver aktiviteter med børnene, som stimulerer deres sprog. Det kan fx være at læse højt for dem og snakke om det, man læser, synge og lege med ord og bogstaver, siger Katja Neubert, der er akademisk medarbejder på DPU, Aarhus Universitet og medforfatter til ePIRLS-rapporten.

Digitale undervisningsmaterialer kan noget, men ikke alt

De svage læsere er en stor udfordring for skolen, fordi hjemmet er så en vigtig faktor, fortæller Jan Mejding. Men lærerne kan bestræbe sig på at finde bøger, som virkelig interesserer børnene, selvom det kan være svært.

Katja Neubert forklarer, hvorfor det kan være en god idé at nuancere brugen af digitale undervisningsmaterialer:

–Vi har i ePIRLS set, at elever med en højere læsescore læser elektroniske tekster i skolen i moderat omfang, svarende til et par gange om ugen eller om måneden. Derudover bruger elever med en højere læsescore i ePIRLS ikke særlig meget tid dagligt på at søge efter informationer på nettet, mens de godt kan bruge længere tid på at udarbejde skriftlige opgaver på computeren. Resultaterne fra ePIRLS peger derfor på, at det kan være en fordel at veksle imellem forskellige materialer og medier alt efter formål, siger hun. –Der ser ud til at være forskel på, hvad der egner sig til at blive læst på en computer eller en tablet, og hvad der er bedre at læse på papir.

Fakta

Den næste PIRLS-undersøgelse bliver foretaget i 2021. Her bliver ePIRLS en integreret del af selve PIRLS.

PIRLS-undersøgelserne planlægges og styres af IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement). IEA er en organisation af forskningsinstitutioner hvor DPU, Aarhus Universitet, er medlem.

Undersøgelsen er finansieret af universitetet og Undervisningsministeriet.

Læs undersøgelsen her.