Hårlev

Danskerne vil bo i store uddannelsesbyer

Stevns Kommune: I fremtiden vil færre danskerne vælge at bo i landområderne, de store uddannelsebyer lokker blandt andet med bedre jobmuligheder

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser at danskerne i stigende grad vil flytte fra landområderne og ind til de store uddannelsesbyer, blandt fordi der er bedre jobmuligheder.

Ifølge analysen vil der være cirka 485.000 flere danskere i 2040 end i dag. Med det stigende antal ældre og forsat indvandring vil der være et øget boligbehov på 15 procent eller mindst 375.000 nye boliger i Danmark frem mod 2040. Især fordi de ældre bor normalt færre i hver bolig.

I Faxe, Stevns og Næstved kommuner forventes efterspørgslen efter nye boliger kun at stige med 6 procent frem til år 2040, hvilket faktisk svarer til en lille tilbagegang sammenlignet landsgennemsnittet på 15 procent.

I vores område ser det værst ud for Lolland, hvor det forventes at der vil være brug for 3.400 færre boliger i 2040, hvilket svarer til et fald på hele 15 procent.

Vallensbæk Kommune ligger øverst på listen over kommuner med den største vækst i boligbehovet, det forventes at behovet vil være 49 procent højere end i dag. Også København ligger højt på listen med 35 procent. Omregnet i boliger svarer det til at der bliver brug for 100.000 ekstra boliger i 2040.

Efterspørgslen vil også være stor i Østjylland. Her stiger boligbehovet med mere end 23 procent frem mod 2040.

Boligefterspørgslen kan få stor betydning for boligpriserne. I områder med lille vækst i boligbehovet kan det blive svært at få en god pris, hvis man gerne vil sælge.

Kommentarer