Hårlev

De nye flydebroer blev indviet torsdag aften

flydebroer_1

Hårlev: Torsdag aften var der officielt indvielse af tre nye træflydebroer til kanoer og kajakker i Tryggevælde Å

Torsdag den 19. juni klokken 19.00 var der officielt indvielse af en flydebro i Tryggevælde Å ved p-pladsen på Tingvejen. 45-50 gæster så på da Bjarne Østergård Rasmussen, der sidder i byrådet for Venstre, klippede snoren.

Ved etablering af de tre nye træflydebroer til kanoer og kajakker i Tryggevælde Å bliver det muligt, for eksempel at parkere ved Tingvejen eller ved Prambroen og sejle til Strøby, hvor man kan benytte sig af shelter og bålplads. Derudover kan broen benyttes af andre brugere, som vil opleve en anden nærhed til vandet.

Åens brinker er bløde og en bro giver alle en ny mulighed for at komme tæt på åen med fast grund under fødderne.

Læs også: Tre træflydebroer etableres i Tryggevælde Å

De tre broer er etableret følgende steder:

  • ved Prambroen i Strøby.
  • ved Kirkestien, ved det grønne område i Strøby.
  • i forbindelse med p-pladsen ved Tingvejen.

I dagens anledning tog Havkajak Stevns en aftentur på åen.

Fotos: Stevns Kommune

Kommentarer