De små fejrede Sangens Dag med fællessang
Store Heddinge: Børnecentret Erikstrup, Humlebien og Rødtjørnen samt Dagplejen mødtes torsdag på torvet for at fejre Sangens Dag.
Torsdag den 10. september var titusinde af børn overalt i Danmark samlet , hvor de flagede og sang i vilden sky , da sangdagen” Små synger sammen” løb af stablen.
Klokken 10 mødtes børn fra de tre daginstitutioner i Store Heddinge – Børnecentret Erikstrup, Humlebien og Rødtjørnen – samt Dagplejen på torvet for at fejre Sangens Dag. Det var 7ende år i træk , at de små sang på Nytorv i Store Heddinge .
Børnene har øvet sig i halvanden måned på sangene, og mange forældre var mødt op for at høre børnene synge. De sang blandt andet ”Rapanden Rasmus”, ”Der Sad To Katte På Et Bord”, Kaj & Andreas ”Vennesang” og ”Kamelen Kurt”.
Kommentarer