Store Heddinge

Debat: Flere høreapparater i år

Ventetiderne på høreapparater er faldende, men vi skal have endnu kortere ventetiderre.

 

Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

 

Vi fortsætter derfor arbejdet med at nedbringe ventetiden. Med årets budget får borgerne i Region Sjælland endnu bedre mulighed for at få behandling i forbindelse med høreapparater.

Siden 2018 har Regionsrådet arbejdet på at nedbringe ventetiden på behandling, og samtidig smidiggøre forløbet for de borgere, som skal have genudleveret et høreapparat.

 

I 2019 blev der i Region Sjælland udleveret mere end 20.000 høreapparater og det antal stiger sandsynligvis i år.

 

Regionsrådet har i år 2020 afsat flere penge til høreapparatbehandlinger. Der er indgået en aftale med en privat virksomhed, som kan levere 600 ekstra behandlinger udover dem, som nu allerede håndteres på Sjællands Universitetshospital, Slagelse Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus. Derudover også private ørelæger, som regionen har en aftale med.

 

Grundlæggende er årsagerne til ventetiderne et stigende antal ældre, som har behov for høreapparater, at der er mange gen-udleveringer og en landsdækkende mangel på uddannede audiologer.

 

En nedsat hørelse er en belastning både for en selv, men også for sine omgivelser. En hurtig behandling er derfor vigtig for den enkelte. Det er alle bevidst om. Derfor forsøger vi fortsat at komme ventetiderne til livs.

 

 

 

Kommentarer