Debat: Landbrugspakken er sort

Blå bloks kaos om landbrugspakken overskygger desværre det væsentlige; Landbrugspakken er endnu et tilbageskridt fra den grønne dagsorden.
Indsendt af John Wennerwald Klausen. Folketingskandidat for Socialdemokraterne i Faxekredsen.
Landbrugspakken er en gave til landbruget på bekostning af miljøet.
Ved en høring tirsdag den 23. februar 2016 udtalte Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet og havbiolog: ”Landbrugspakken bringer isoleret set Danmark længere fra målet og betyder, at vi med sikkerhed ikke kommer til at opfylde vandrammedirektivets (EU’s) mål for god økologisk tilstand i 2027…og landbrugspakken vil give strammere miljøkrav i fremtiden, og vil efter min vurdering blive dyr for landbruget”.
Under samme høring udtalte Kaj Sand-Jensen, professor ved ferskvandsbiologi på Københavns Universitet: ”Vedtagelsen af landbrugspakken vil forsinke arbejdet med at nå målsætningen om god økologisk tilstand i vandmiljøet generelt. Vi vil i 2021 stå med et meget stort uløst indsatsbehov, og det vil efter vores vurdering blive komplet umuligt at nå målene i 2027”.
Landbruget under ét lider desværre under økonomiske problemer, men det bør ikke være naturen og vores fremtidige generationer, der skal betale regningen.
Kommentarer