Debat: Lidt om tone(r)

I disse uger oplever vi en meget spændende og vigtig tid for Stevns. Valgkampen for KV17 er i fuld gang.
Indsendt af Bjarne Østergård Rasmussen. Kommunalbestyrelsesmedlem (løsgænger).
En valgkamp hvor der er gået inflation i ordet tone. Især synes én liste (borgmesterens) at have forelsket sig i ordet tone. Lidt pudsigt at netop han slår sig op på tone. Og dog. Det er måske der, behovet er størst.
En klog folketingspolitiker sagde engang til en modstander: ”Hvis der er problemer med indholdet, kan man altid tale om tonen”. Der kan måske endda tilføjes, at ved at tale om tonen, undgår man at tale om virkeligheden. En bekvem måde at fjerne fokus, lukke ned for kritik og slippe for at forholde sig til problemerne.
Men kendsgerninger forsvinder jo ikke bare fordi der drysses (tone)sukker på, og tonen må aldrig bruges for at lægge låg på.
Med ønsket om en åben og saglig valgkamp.
Kommentarer