Debat: Styrk vores handicapområde
Handicapområdet har ikke et vælgermøde, eller stærke foreninger i Stevns Kommune hvilket betyder at handicapsagen bliver usynlig.
Indsendt af Betina Baden, Strøby Egede. Fri Kandidat KV17
Det vil jeg som forældre til en voksen psykisk handicappet datter og som faglig aktør indenfor området, gerne ændre på.
Vi skal satse på St. Heddinge som by for bo, beskæftigelses – og uddannelse for unge og voksne psykisk og/eller fysisk handicappede borgere. Denne gruppe borgere skal ikke, som foreslået i den nye plejecenterplan, overtage Brohøj i Klippinge eller placeres ved ældreboliger i Hårlev, men derimod have mulighed for at blive del af St. Heddinge med byens faciliteter. Dette kan vi gøre gennem partnerskaber med private aktører, der ud over stevnsborgere kan trække borgere til St. Heddinge fra andre kommuner.
Der skal øresmærkes puljemidler (f.eks nogle §18 midler) til frivillig sociale arbejde for handicappede borgere, så der kan søges adskilt fra andre typer projekter. Dette skal vi gøre, i en årrække, som del af en samlet plan for at styrke vores handicapområde i kommunen.
Kommentarer