Store Heddinge

Debat: Tillykke til folkestyret

Klimatosser! råbte folketingets afgående formand til alle danskere.

 

John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

 

Pia Kjærsgaard, den tidligere formand for folketinget har ofte været genstand for diskussion efter bemærkelsesværdige udtalelser.

 

Folketinget har nu valgt Henrik Dam Kristensen som formand. Han ønsker fra start at samle folketingets partier og har udtalt, at han vil være hele tingets tillidsmand, og behandle alle lige.

 

Det samme udtalte Pia Kjærsgaard også, selvom hun allerede fra start delte folketinget. Stifteren og den tidligere formand for Dansk Folkeparti blev valgt til formand for folketinget i 2015 med 87 stemmer for, 16 stemmer imod og 8 hverken for eller imod.

 

´Postbuddet fra Vorbasse´ som Henrik Dam Kristensen også er kaldt, blev valgt til folketinget første gang i 1990. Han har siden bl.a. besat flere ministerposter og har siddet i Europaparlamentet.

 

Formanden for folketinget skal altid være en samlende figur, der respekterer alle, og undgår at sprede partier eller befolkningen.

 

Tillykke til alle med den nye formand, som enstemmigt blev valgt.

Danmark og folkestyret kommer længst, når vi samler kræfterne og skaber en fremtid i fællesskab.

 

 

 

 

Kommentarer