Debatmøde om patentdomstolen
Store Heddinge: Folkebevægelsen mod EU på Stevns inviterer til debatmøde om patentdomstolen
Onsdag den 19. marts inviterer Folkebevægelsen mod EU på Stevns til et debatmøde på Byens Restaurant i Store Heddinge. Her vil kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU og kandidat til EU-Parlamentsvalget, Lave Knud Broch holde et oplæg om patentdomstolen.
8 ud af 10 ved intet eller meget lidt om patentdomstolen ifølge analyseinstituttet Wilke. For at vi som det eneste land i EU, der får en folkeafstemning, kan stemme på et oplyst grundlag søndag den 25. maj, vil et nyt initiativ fra Folkebevægelsen mod EU på Stevns, som det vigtigste informere om, at stemmer vi ja til patentdomstolen, har vi kun EU’s patentdomstol, der fremover har forrang frem for vores retsvæsen i patentspørgsmål jf. § 20 i Grundloven om suverænitetsafgivelse.
Stemmer vi nej, beholder vi det danske enhedspatent, samtidig med vi har fuld adgang til EU’s enhedspatent. Patentdomstolen kommer til at gælde i EU, bortset fra Italien og Spanien, der foreløbig ikke har ratificeret patentdomstolen. Derfor bliver EU et område med enhedspatent formentligt i 2015 med ens patentregler og en patentdomstol, hvor danske virksomhederne ikke skal søge patent i 28 lande, men kun i et af landene i EU samt i Danmark.
– Beholder vi vores patentsystem, ved at stemme nej den 25. maj, kan vi selv bestemme, hvilke patenter der skal gælde i Danmark og danske patentsager behandles af danske domstole, dette vil være åbenlyst at foretrække for vores små og mellemstore virksomheder, udtaler Elisabeth Bergsøe fra Folkebevægelsen mod EU på Stevns. Og hun fortsætter:
– Derudover fokuserer vi på et godt valg for liste N, på Bankunionen, social turisme og social dumping. Vi holder lokale møder, debatterer i lokalmedierne og hvor ingen andre kommer, uddeler vi materialer.
Alle er velkomne til spisning klokken 18.00.
Debatmødet foregår onsdag den 19. marts klokken 19.00 på Byens Restaurant i Algade 16, St. Heddinge
Kommentarer