Debat: Så ramte fredningssagen de landsdækkende medier på pinlig vis.

Indsendt af Line Krogh Lay. Gruppeformand, Radikale Venstre.

Den meste oplagte fredningssag i mange år, og Venstregruppen kan tilsyneladende hovedsaligt tænke på nogle få landmænds interesser frem for hele Stevns Kommune og verdensarven.

Fredningssagen vil formentlig køre videre, uanset om Kommunalbestyrelsen stemmer for eller imod den 6. januar. Det kan man ikke fortænke Danmarks Naturfredningsforening i, da de har lagt meget arbejde i fredningsforslaget som kommunens samarbejdspartner.

Den dårlige nyhed er, at Venstre, hvis de får flertal, så har sørget for at sende kommunen udenfor døren i forhold til det videre arbejde. De risikerer altså at skade deres egen sag ved at stemme imod.

Vi har i Natur-, Fritid-, og Kulturudvalget i samarbejde med Plan- og Teknikudvalget brugt meget tid på at udarbejde et fredningsforslag, som tilgodeså klinten, kommunens udviklingsmuligheder såvel som at møde lodsejerne, hvor det har kunnet lade sig gøre. Hvis kommunen melder sig ud, risikerer vi, at nogle af de ting, vi har arbejdet for, forsvinder fra fredningsforslaget eller nyt kommer til. Det uden at vi selv sidder med ved bordet.

Det vil jeg ikke være med til. For det første, fordi jeg mener, at en fredning af Stevns Klint er godt og kan give merværdi og udviklingsmuligheder, som ikke nås med en bræmme af landbrugsjord. – og vi taler om en smal bræmme. 25 meter er ikke meget, hvis og når dele af klinten falder ned, så man må flytte stiforløbet. Det er heller ikke meget i forhold til at skabe et smukt kalkoverdrev, som folk kan bevæge sig igennem på deres vej langs klinten. Ejheller er det meget, hvis man (mod enhver fornuft) vil begynde at bygge langs klinten.

Hvis man alligevel ønsker det, er det endnu vigtigere, at vi fastholder en naturbræmme, hvor folk kan bevæge sig frit langs klinten, så klinten ikke bliver for de få. Nye lodsejere med nye holdninger kan komme til og springe fra frivillige aftaler. Den erfaring har man fra andre steder. Derfor langtidssikres bedst med fredninger.

For det andet fordi jeg mener, at det fredningsforslag, der ligger nu er rigtig godt, og jeg ønsker at kommunen fortsat skal være medspiller på banen frem for surt at se til fra sidelinjen. Det ansvar må ene og alene tilfalde modstanderne af fredningen, hvis det ender sådan. Fredning er en god ting, som giver flere muligheder – ikke færre. Der er taget højde for de projekter man ønsker ved Fyrcentret og Boesdal. Det er dels indskrevet i fredningsforslaget og endviderede er fredningen sovende i ti år.

Mht. økonomien kan kommunen højst komme til at betale 50 %, og det er kun i tilfælde at af, at det kun er af lokal interesse. Sandsynligheden for det, når det gælder en verdensarv er meget lille. Her skal vi kun betale 10 %. Når det er sagt, mener jeg stadig, at det drejer sig om små beløb på den lang bane. For at skabe udvikling og indtægter, må man også være villig til at investere.

Det er misvisende, når man fremlægger det, som om det er den samme fredningssag, som DN kørte i 2004. Denne fredning er mere omfattende, samtidig med at klinten er blevet verdensarv. Derfor vil den have meget større mulighed for at gå i gennem i fredningsnævnet med eller uden kommunen.