’Den skaldede Frisør’ i Brystcaféen tirsdag
Store Heddinge: Brystkræftvejlederne inviterer til en aften med en god film og en god snak.
Tirsdag den 17. november klokken 19 inviterer brystkræftvejlederne til den månedlige brystcafé i 3f-huset i Store Heddinge. Denne gang vises filmen ‘Den skaldede Frisør‘.
Filmen er en dansk komedie fra 2012, instrueret og skrevet af Susanne Bier om en frisør som er ved at komme ovenpå igen efter kemobehandling.
Frisøren Ida (Trine Dyrholm), der oven på et succesfuldt forløb med kemoterapi er ved at komme ovenpå igen. Men hendes tilværelse vendes på hovedet, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Kim Bodnia), sammen med den unge Thilde (Christiane Schaumburg-Müller) på sofaen, og så lige op til deres datters bryllup, der skal afholdes i Italien.
I mellemtiden møder Ida uforsætligt gommens far, Philip (Pierce Brosnan), som er en lidt fortravlet og følelseskold forretningsmand, der dog alligevel bliver vild med den forvirrede Ida.
Filmen modtog prisen for bedste europæiske komedie ved European Film Awards i Berlin i december 2013. Trine Dyrholm vandt Svend-prisen for bedste kvindelige hovedrolle i august 2013 samt ved ved Zulu Awards I maj 2013.
Tanken er at filmen vil give anledning til en god snak efterfølgende.
Arrangementet er for alle kvinder der har eller har haft brystkræft og foregår i et samarbejde mellem brystkræftvejlederne, Kræftrådgivningen i Næstved og Kræftens Bekæmpelse på Stevns
Yderligere oplysninger hos arrangørerne; Kræftens Bekæmpelse på Stevns på telefon 5650 4095, brystkræftvejlederne Anne Andersen på telefon 2675 0873 og Anne Munch på telefon 2961 8705.
Der afholdes en månedlig brystcafé, hver den 3. tirsdag i måneden, som regel i 3 F-Huset, Bjælkerupvej 7, 4660 Store Heddinge.
Kommentarer