Der er sommerfest i Hårlev på lørdag

Hårlev: På lørdag den 2. juni inviterer medlemmerne af HBE Hårlev Borger- og Erhvervsforening til en formidabel sommerfest i Hårlev
Butikkerne i Hårlev bugner af gode tilbud og holder åbent til klokken 14 på lørdag den 2. juni.
Dagen starter med gratis morgenbord ved Hårlev Bageri i Hovedgaden mellem klokken 8.00 og 9.30. 2. viceborgmester Mogens Haugaard klipper snoren og åbner festen.
Der er børnekræmmermarked ved Staxen på Hovedgaden, ”næringsbrev” afhentes hos Mogens Staxen.
De voksne afholder kæmpe kræmmer/loppemarked på P-pladsen ved Rådhuset/kommunekontoret. Her er der mulighed for privat »trailersalg«, man tilmelder sig hos Johnny på telefon 2159 3164.
Klokken 9 vil Store Heddinge Tamburkorps vil gå spillende gennem byen. Mellem klokken 10.30 og 12 vil SKALLE og SKALLE spille op.Derudover er der rollespil på det grønne område ved Industrivej og Falck har lovet at køre rundt i gaderne.
HBE Hårlev Borger- og Erhvervsforening sælger grillede pølser og kolde øller fra klokken 10
Mellem klokken 12 og 13.30 vil SuperBrugsen have tændt op i den store grill og sælger »bøf og kartoffelsalat« for 40 kroner.
NSU klubben kommer til byen og udstiller både to- og firhjulede NSU veteranbiler/ motorcykler og sørger for et veteranbiloptog gennem byen.
Og endelig er der et stort HBH lotteri med fine gevinster.
Kommentarer