Det er snart tid til snerydning
Snerydning
Hvad gør Stevns Kommune?
Stevns Kommune rydder sne, glatførebekæmper og renholder de offentlige veje i et omfang, som afhænger af vejens betydning. Vi rydder vigtige og trafikerede veje før knap så trafikerede veje.
Du kan se, omfanget af snerydning og glatførebekæmpelse i vores regulativ for vintervedligeholdelse (pdf).
Hvad skal du gøre?
Som grundejer på offentlige veje skal du sørge for, at renholde fortove og stier, så de altid fremtræder rene og ordentlige. Du skal rydde fortov og stier for sne hurtigst muligt efter snefald og sørge for at glatførebekæmpe.
Derudover skal du sørge for, at bunker af sne ikke generer trafikken.
Som grundejer på private veje skal du sørge for, at renholde vejareal, fortove og stier, så de altid fremtræder rene og ordentlige. Du skal rydde vejen, fortov og stier for sne hurtigst muligt efter snefald og sørge for at glatførebekæmpe disse arealer.
Derudover skal du sørge for, at bunker af sne ikke generer trafikken.
Henkastet sne
Entreprenøren, der rydder sne, prøver på at undgå, at kaste sne ind på din grund eller fortov under snerydningen. Skulle det alligevel ske, skal du betragte det som et nyt snefald.
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål til snerydning?
Du skal kontakte Materielgården, hvis du har spørgsmål til vores arbejde med at glatførebekæmpe og holde offentlige veje fri for sne.
Kommentarer