Det gamle garveri på Højerupvej bliver revet ned
Stevns Kommune: Kommunen har købt ejendommen på Højerupvej 7 i Store Heddinge for at rive bygningen ned.
Stevns Kommune har købt ejendommen på Højerupvej 7 i Store Heddinge med henblik på at rive bygningen ned.
Ejendommen husede tidligere Berg & Friis Garveri og Drivremfabrik, der lukkede i 1977.
– Ejendommen har i mange år stået tom, og den er stille og roligt forfaldet. Den er nu så misligholdt, at det er på tide, at vi får den fjernet, siger borgmester Mogens Haugaard Nielsen. Han tilføjer:
– Vi opfylder med købet et længe næret ønske fra vores borgere og andre om at få fjernet ejendommen.
Stevns Kommune køber ejendommen for 125.000 kr. Udgiften til nedrivningen bliver finansieret af penge, der er øremærket til nedrivning af ejendomme.
Foto: Stevns.dk
Kommentarer