Det nye beredskab har afholdt samarbejdsøvelser
Hårlev: De sidste tre lørdage har beredskaberne i det nye Østsjællands Beredskab, øvet samarbejdsøvelser i stor stil.
Øvelsens fokus var lagt an på samarbejdet på tværs af kommunerne, samt ledelseskoordinering af større indsatser.
Øvelsen foregik på Hotherskolen i Hårlev, hvor alarmen startede som en Automatisk Brandalarm (ABA). Hurtigt skulle de vise sig at det var en bygningsbrand, hvor der på skolen var en overnattende skoleklasse. Branden var startet tre forskellige steder på skolen, og det skulle indikere at der var en pyroman på spil.
Ved så store hændelser kommer mange beredskaber i spil. Denne øvelse trak på begge beredskaber fra Stevns, samt tre beredskaber fra Køge.
– Det er af meget stor værdi, at lokale virksomheder, skoler med mere, er villige til at “lege” med, for det er den eneste mulighed beredskaberne har for at træne disse scenarier, hvis det skal foregå så virklighedsnært som muligt, fortæller øvelsesleder hos Østsjællands Beredskab, Mogens Sandberg Brix. Og han afslutter:
– En stor tak til Hotherskolen for deres velvillighed, de stillede samtlige lokaliteter til rådighed tre lørdage i træk.
Fotograf: bpln.dk
Kommentarer