Det offentlige bliver mere digitalt

Stevns Kommune: I de kommende år bliver kommunikation mellem borgerne og det offentlige mere og mere digital
Folketinget har vedtaget, at man fra lørdag den 1. december 2012 skal gå på nettet, når man skal:
- Melde flytning
- Bestille nyt sundhedskort
- Ansøge om børnepasning
- Skrive et barn op i skole, SFO og fritidshjem
Hjemmesiden www.borger.dk er borgernes indgang til det offentlige.
Her kan man betjene sig selv og få information, når det passer ind. På www.borger.dk kan man også sende og modtage digital post. Det er både hurtigt og sikkert.
Hvis man ikke har mulighed for at betjene sig selv på nettet, kan man få hjælp i kommunens borgerservice eller på kommunens biblioteker.
Man kan altid henvende sig på et af bibliotekerne i åbningstiden og få hjælp til selvbetjeningsløsningerne. Desuden holder Stevns Bibliotekerne løbende kurser i bl.a . offentlige selvbetjeningsløsninger. Så det er gode muligheder for at blive fortrolig med selvbetjening på nettet.
I uge 47, der er Borger.dk uge, har Stevns Bibliotekerne særlig fokus på de nye selvbetjeningskrav.
Mød op i åbningstiden og få informationsmateriale og en snak om, hvad biblioteket kan hjælpe dig med.
Kommentarer