Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

12 MÆND står frem – fotoudstillingen med personlige historier

Afholdes 1. marts 2019Kl.10:00 - 29. marts 2019Kl.15:00

Fire prominente fotografer har hver især portrætteret tre danske mænd med prostatakræft. De 12 unikke portrætter er samlet i fotoudstillingen ”12 mænd står frem”, som vises på Stevns Sundhedscenter, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev fra d. 1. marts 2019 til d. 29. marts 2019.

 

12-tallet afspejler antallet af mænd i Danmark, som hver dag bliver diagnosticeret med prostatakræft. Udstillingen giver et stærkt og livsbekræftende indblik i livet med sygdommen.

Udstillingen handler om at fortælle historien om det enkelte menneske gennem markante portrætter og deres personlige fortællinger, og med dem som ramme at stimulere en bredere samtale om livet med sygdommen. For selvom prostatakræft har betydelige konsekvenser for mændenes liv, så demonstrerer de 12 portrætter og fortællinger også livsmod og styrke, nærvær, maskulinitet, lys og glæde over livet.

Udstillingen bidrager til at formidle viden om prostatakræft, så flere forstår livet med diagnosen, og omtalen og debatten i medierne afspejler virkeligheden bedre.

DEN HYPPIGSTE KRÆFTFORM – MEN TABUISERET

 

De 12 modige mænd beretter her åbent og ærligt om sygdom, operationer og følgevirkninger. Dermed giver portrætterne og de tilhørende fortællinger os et sjældent indblik i at leve med prostatakræft, og ikke mindst de forandringer i livet, selvopfattelse og identitet, som ofte følger med sygdommen.

For selvom prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd, så tales og skrives der ikke meget om prostatakræft. Hverken blandt de diagnosticerede, deres omgangskreds eller i det offentlige rum. Det er med andre ord ikke noget, man taler om.

Det skyldes i høj grad sygdommens konsekvenser for mandens identitet generelt og specielt seksualitet, samt det faktum, at mænd i sygdommens aldersgruppe er blandt de mindst åbne over for omverdenen i det hele taget.

 

TAL OM UDFORDRINGERNE

 

Gennem vores arbejde i PROPA har vi imidlertid erfaret, at livet med prostatakræft og dets konsekvenser er nemmere at tackle, når man har mulighed for at dele sine bekymringer og udfordringer med andre. Det gælder både med mænd i samme situation, men også deres nærmeste og resten af omverdenen. På PROPA´s hjemmeside, www.propa.dk kan alle hente yderligere information

Udstillingen kan forhåbentlig skabe opmærksomhed og lyst til at tale om prostatakræft. Det er der behov for.

 

 

Tid

Start:
1. marts 2019Kl.10:00
Slut:
29. marts 2019Kl.15:00

Sted

Sundheds- og Frivilligcenteret
Hovedgaden 46
Hårlev,
+ Google Maps

Alle arrangementer