Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

30 år siden murens fald markeres i Snurretoppen

Afholdes 6. november 2019Kl.19:00 - 21:00

Tysklandskorrespondent Lykke Friis fortæller om Tyskland i dag, hvordan landet har ændret sig i de 30 år, der snart er gået siden Berlinmurens fald – og hvordan vores forhold til landet har ændret sig fra fobi til fascination.

Den 9. november, 1989 blev en skelsættende dato for det dengang opdelte Tyskland. Vejen mod en egentlig genforening har været lang og ikke uden problemer.

Når Lykke Friis gæster Snurretoppen er vi kun få dage fra 30 års-dagen for Berlinmurens fald.  I sit foredrag ’Murens fald’ stiller hun skarpt på, hvordan Tyskland har forandret sig. Hvad er det for et land, Danmark i dag grænser op til, og hvad er nutidens største udfordringer for Tyskland og Europa?

Lykke Friis bor til daglig i Berlin, hvor hun arbejder som korrespondent for Berlingske. Hun er ekspert i europæisk politik med speciale i Tyskland, som hun selv betegner som sit andet hjemland.

Du kan opleve Lykke Friis i Snurretoppen i Store Heddinge onsdag den 6. november klokken 19-21. Arrangementet er et samarbejde mellem LOF Stevns og Stevns Bibliotekerne. Billetter til foredraget koster 100 kr og kan købes på bibliotekets hjemmeside www.stevnsbib.dk under ’Begivenheder’. Du kan også få fat i din billet ved at besøge biblioteket i enten Store Heddinge, Hårlev eller Strøby Egede i den betjente åbningstid.

Find flere arrangementer her.

 

 

Tid

Dato:
6. november 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Mødestedet Snurretoppen
Algade 32
Store Heddinge, 4660 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer