Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ekstraordinær gymnastikaften på Stevns

Afholdes 11. april 2018Kl.19:00

Gymnastikefterskolen Stevns inviterer alle der har lyst til StevnsAften – et nyt gymnastikarrangement.

Fra en gymnastikefterskole kommer selvsagt mange dygtige gymnaster, og efter efterskoleopholdet fortsætter mange af dem enten som trænere eller gymnaster.

Dét vil de på Gymnastikefterskolen Stevns gerne hylde, og de har derfor inviteret deres tidligere elever til at komme og lave opvisning med deres hold til et nyt arrangement, StevnsAften, hvor efterskolen samtidig inviterer alle interesserede indenfor til en ganske særlig gymnastikoplevelse.

På programmet er naturligvis Stevns Elite, der er et hold bestående udelukkende af udvalgte, tidligere elever fra Gymnastikefterskolen Stevns, og derudover deltager meget seværdige hold som eksempelvis DGI Storkøbenhavns REP-hold, PI Dans fra PI Gymnastik, DGI Storstrømmens Seniorrep. piger og Stevnsved All StarS. Herudover kan konkurrenceholdene med efterskolens nuværende elever på linjefagene Dans, TeamGym og Grand Prix opleves, så der er med andre ord budt indenfor til en forrygende gymnastikaften på Stevns.

StevnsAften foregår onsdag den 11. april 2018 klokken 19.00 i den store hal på Gymnastikefterskolen Stevns.

Der vil være salg af kaffe/te og kage og en beskeden entre på kr. 20,- pr. person, hvor alle indtægter vil gå ubeskåret til Stevns Elites rejse til Brasilien til efteråret.

Tid

Dato:
11. april 2018
Tidspunkt:
19:00

Sted

Gymnastikefterskolen Stevns
Boestoftevej 58
Boestofte ved Lyderslev,
+ Google Maps

Alle arrangementer