Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

EU klima-workshop om transport

Afholdes 25. februar 2019Kl.18:00 - 20:00

Klima- og Energigruppen – Stevns inviterer i samarbejde med VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe til en aktuel workshop om EU’s klimapolitik, med særligt fokus på Stevnsborgernes transportvaner.

Som deltager i workshoppen klæder du Europaparlamentarikerne på til arbejdet med EU’s klimapolitik op til EU-valget i 2019. Du får mulighed for at dele både dine hverdagserfaringer med transport, og ideer til en forbedret og grønnere transportsektor. Dine ideer vil blive overleveret til kandidaterne inden valget.
Langt de fleste initiativer, som kan støtte danskerne i omstillingen af deres transportvaner, afhænger faktisk af EU. Derfor er valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 helt afgørende for din, min og Danmarks klimaindsats.

Workshoppen foregår i Frivillighedscentret i Hårlev, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev, lokale 16/17.

Workshoppen er med tilskud fra Europa-nævnet.

Deltagelse + forplejning er gratis

Sådan tilmelder du dig:
Send en mail til Birgit Smedegård Olesen på mail birgit@smedegaardolesen.dk , hvor du skriver dit navn, alder og adresse.
Af hensyn til afholdelse af workshoppen har vi sat et max-deltagerantal på 25 og anbefaler derfor hurtig tilmelding.

Program:
18.00 Velkommen: Inddeling ved borde og udfyldelse af kort spørgeskema – Vi vil samtidig byde på en sandwich og noget at drikke, som kan nydes under de følgende præsentationer
18.15 Præsentation af EU’s klimamålsætninger og indsatsområder
18.30 Præsentation af Danmarks transportudfordring i et klimaperspektiv
18.45 Dine erfaringer: Dialog-aktivitet ved bordene om barrierer og muligheder ved omstillingen til klimavenlige transportformer- Faciliteres af De Grønne Piloter
19.25 Præsentation af EU’s rolle: Hvordan kan EU understøtte omstillingen til klimavenlig transport?
19.35 Dine inputs: Dialog-aktivitet ved bordene om fordele og ulemper ved konkrete EU-tiltag – Faciliteres af De Grønne Piloter
20.05 Dine anbefalinger: På baggrund af aftenens indspark og refleksioner nedskrives dine individuelle anbefalinger (anonymt). Anbefalingerne sammenfattes i en rapport af VedvarendeEnergi og overleveres til kandidaterne til Europa-Parlamentet inden valget i 2019.
20.15 Præsentation af Leif Sinius fra Klima- og Energigruppen – Stevns; “Visioner for fremtidens transport i Stevns Kommune”
20.30 Tak for i dag

De indledende præsentationer foretages af et fagligt frivilligteam fra VedvarendeEnergi, bestående af Oskar Halten, og Franciska Kirsebom Sønder.

Download Invitation/Program fra:
https://ve.dk/kalender/2019/02/harlev-lokal-eu-klima-workshop-om-transport-i-stevns/ eller http://klimastevns.dk/

Tid

Dato:
25. februar 2019
Tidspunkt:
18:00 - 20:00

Alle arrangementer