- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Grundlovsfest på Gymnastikefterskolen Stevns
Afholdes 24. maj 2019Kl.14:00 - 19:00
Begivenhed Navigation
Traditionen tro inviterer Gymnastikefterskolen Stevns til Grundlovsfest den 5. juni. Alle er velkomne til en begivenhedsrig dag med gymnastikopvisninger, indslag fra Stevns Friluftsscene og musiske indslag fra skolens elever samt grundlovstaler.
Igen i år kommer to af skolens nuværende elever med deres input og syn på fejring af grundloven.
– Vores opgave som efterskole handler i høj grad om den demokratiske dannelse af vores elever. Hver dag arbejder vi med at skabe engagerede medborgere og netop derfor giver det også mening af invitere vores elever til at holde grundlovstale, fortæller forstander på Gymnastikefterskolen Stevns, Carlo Mathiasen. I kombination med elevernes tanker om grundloven, har vi invitereret Præst Janni Persson til også at holde grundlovstale ved dette års fejring af den danske grundlov. Janni Persson er præst ved Lyderslev kirke.
Festen starter kl. 14.00
Grundlovsfesten starter kl. 14.00, hvor der er mulighed for at købe kaffe og kage. Kl. 14.30 begynder gymnastikopvisningerne i hallen. I år ved Elevholdet årgang 18/19 og vores hold for tidligere elever StevnsElite.
Fra kl. 16 kan du udendørs opleve årets grundlovstaler og andre festelige indslag.
Kl. 17.00 er grillen klar. Der er mulighed for at købe øl og vand til billige priser, mens man selv skal medbringe service samt kød og tilbehør til grillen.
Gymnastikefterskolen Stevns har en lang tradition med afholdelse af disse Grundlovsfester, og
rigtig mange har tradition for at benytte dagen til en hyggelig skovtur med gode oplevelser for hele familien. Sidste år talte antallet af grundlovsgæster i omegnen af 675, der sammen skabte god stemning og en begivenhedsrigdag.
Yderligere information samt det fulde program for dagen kan findes på Gymnastikefterskolen Stevns’ hjemmeside under Sker på Stevns – Grundlovsdag.