Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Invitation til foredrag om Stevns Klint som verdensarv

Afholdes 20. november 2019Kl.17:00 - 19:00

Kære venner af verdensarven

Den 20. november inviteres du til foredrag om Stevns Klint med Tove Damholt, direktør i Verdensarv Stevns. Foredraget handler både om fortid og nutid. Fra historien om Fiskeleret, asteroiden og dinosaurernes uddøen til arbejdet med at passe på klinten i dag.

Foredraget holdes i Tinghuset, St. Heddinge nu på onsdag d. 20. november, kl. 17-19.

Foredraget er både for dig, der er nysgerrig på, hvorfor netop Stevns Klint er udnævnt til UNESCO Verdensarv og for dig, der vil opdateres på, hvad der sker langs klinten netop nu.

Historien om tiden og livet

Lagene i Stevns Klint fortæller historier, som går millioner af år tilbage i tiden. Mest dramatisk er historien om katastrofen, der indtraf for 66 millioner år siden, da en enorm meteor ramte jorden.

Mere end halvdelen af alt liv blev udryddet.

Stevns Klint er det bedste sted i verden at opleve sporene efter katastrofen, der blandt andet udryddede dinosaurerne. Derfor er Stevns Klint udnævnt til UNESCO Verdensarv.

Kig forbi og hør hele den dramatiske historie i Tinghuset d. 20. november.

Stevns Klint nu og i fremtiden

Til foredraget fortæller Tove Damholt også om det vigtige arbejde med at beskytte og formidle verdensarven.

Hør blandt andet hvordan mere end 80 lokale virksomheder, organisationer og foreninger støtter op om arbejdet med bæredygtig udvikling af Stevns Klint.

Tove Damholt vil også fortælle om formidlingen i det kommende besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, der skal fortælle historien om dinosaurernes uddøen.

Få en snak om udviklingen af Stevns Klint til foredraget nu på onsdag d. 20.11.

Arrangementet er gratis for Venner af Stevns kulturarv. Ellers koster indgangen 50 kr.

Find flere arrangementer her.

Tid

Dato:
20. november 2019
Tidspunkt:
17:00 - 19:00

Sted

Tinghuset
Algade 8
Store Heddinge,
+ Google Maps

Alle arrangementer