Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Klap et påskelam i Enderslev

Afholdes 31. marts 2018Kl.10:00 - 16:00

Rundt om i hele landet slår en lang række fåreavlere stalddøren op påskelørdag. De fleste steder mellem klokken 10 og 16.

Påskelørdag den 31. marts åbner de danske fåreavlere dørene og byder alle indenfor til Fårets dag. Der bliver rig mulighed for at klappe de nyfødte lam, smage på de udsøgte varer og selv prøve kræfter som fåreavler.

Der fødes mange lam i de danske fårebesætninger netop omkring påske, derfor er Fårets dag en unik mulighed for at opleve en fårebesætning og se de små lam hoppe omkring.

Læmmeperioden er årets højdepunkt som fåreavler, hvor de fleste får hele deres produktion. Hvem bliver ikke glad af at se dikkende haler på lam der dier, og høre lam og får, der kalder på hinanden?

Børnene har desuden mulighed for at klappe tamme dyr, og alle kan nyde den omgivende natur. Nogle steder er det også muligt at se andre husdyr, som ponyer, heste, høns, kaniner, marsvin og hængebugsvin.

Ny gårdbutik i Enderslev

Blandt de mange fåreavlere der slår dørene op er Maya Nielsen på Lerskovvej 17 i Enderslev ved Hårlev.

Maya Nielsen har en mindre besætning med rene spælsaufår og nogle krydsningsfår. I gårdbutikken vil man kunne købe lammekød og oksekød fra Skotsk Højland samt grillpølser, spegepølser og leverpostej. Hvis vejret tillader det vil de tænde op i grillen og byde på smagsprøver.

Man kan desuden købe skind, garn og lidt forskelligt kunstværk. På Fårets dag vil Maya Nielsen vise lidt af det, hun bruger ulden til.

Man kan kontakte Maya Nielsen på telefon 20 62 09 02, hvis man ønsker yderligere oplysninger.

Fårets dag holdes i et samarbejde mellem Dansk Fåreavl, Brancheforeningen Får og Geder, Danske Lammeproducenter,Sydvestjyske-, Fynske-, Sjællandske Fåreavlere samt Gotlænderforeningen.

Den landsdækkende oversigt kan ses på faaroggeder.dk.

Tid

Dato:
31. marts 2018
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Sted

Maya Nielsen
Lerskovvej 17
Enderslev, Hårlev,
+ Google Maps

Alle arrangementer