Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Livet i og omkring engene ved Varpelev

Afholdes 6. marts 2018Kl.08:00 - 17:00

Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse inviterer til foredrag med Ib Christoffersen og Lars Ove Hansen der fortæller om Engene ved Varpelev.

Onsdag den 14. marts klokken 19.00 inviterer Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse til foredrag med Ib Christoffersen og Lars Ove Hansen der fortæller om Engene ved Varpelev.

Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse fortsætter i år deres række af oplæg om livet i engene i Tryggevælde – og Stevns Ådal.

Forrige år var det Dan Pedersen, der fortalte om erindringer fra Ll. Tårnby, mens Randi Hansen sidste år fortalte om engene ved Valløby. I år har foreningen været heldige at få de to forfattere til bogen om Varpelev til at komme og fortælle om livet på den anden side af åen omkring engene nedenfor Varpelev. Det er Ib Christoffersen og Lars Ove Hansen. De stammer begge fra familier med dybe rødder i Varpelev.

De to forfattere, der begge er landmænd, har koncentreret sig om Varpelevs historie de sidste 200 år, hvor de store landboreformer også medførte store ændringer i bebyggelserne og landskabets anvendelse.

Endnu bærer Varpelev og landskabet omkring byen præg af tiden både før og efter udskiftningen. Af samme årsag er den en af de mange bevaringsværdige landsbyer og landskaber i Stevns Kommune.

Men hvordan var livet på gårdene og omkring byen, når vi går tilbage i tiden. Var engene farbare? Var der et vadested til Ll. Tårnby, fiskede man i åen og løb på skøjter i engene, når vejret var til det? Skulle landmændene selv rense åen? Blev der gravet holmrender for at holde engene rimeligt tørre? Der er mange spørgsmål, som trænger sig på.

Kun et er sikkert. Det var meget anderledes end i dag, hvor både skole, centralen, mejeriet og brugsen er lukket. Men Varpelev har endnu Forsamlingshuset, Ranestedet og Varpelev Kirke, så byen har bevaret en stor del af det fællesskab, som spillede så stor en rolle tidligere.

Det bliver spændende at høre mere om, så kom og lyt med. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter foredraget.

Foreningen afholder generalforsamling efter foredraget.

I pausen giver foreningen kaffe.

Det foregår i fælleslokalet ved Strøby Egede Bibliotek, Kystvejen 7a.

Foredraget er gratis for foreningens medlemmer

Ikke-medlemmer skal betale 25 kroner.

Tid

Dato:
6. marts 2018
Tidspunkt:
08:00 - 17:00

Sted

Strøby Egede Bibliotek
Kystvejen 7a
Strøby Egede, Køge,
+ Google Maps

Alle arrangementer