Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Opstart af nyt Babysalmesangshold i Valløby Kirke

Afholdes 27. februar 2018Kl.10:00 - 11:30

Hvad er babysalmesang

Babysalmesang er sang, musik, bevægelse og rytmik for dit barn med udgangspunkt i de danske salmer. Vi synger, danser og vugger salmernes stemning ind i de små, som oplever med alle sanser. Der lyttes til musik, babyerne gynges i tæpper, vi laver rytmer – alt imens vi bruger kirkerummet og dets muligheder.

Ingen særlige forudsætninger!

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Man skal ikke ”kunne synge”.

Det vigtige er at få en god og anderledes oplevelse sammen med sit barn. Salmerne læres undervejs og enhver synger med sit næb. Der fokuseres på kontakten til børnene via bevægelse og sang. Sang og musik stimulerer dit barns kreative udvikling.

Hvordan foregår det?

En lektion (45 min) vil begynde og slutte på samme måde hver gang. Vi vil bevæge os rundt i kirkerummet og forsøge at lære nogle dansetrin til enkelte salmer, eller vi vil bruge anden bevægelse til at udtrykke en salme og dens indhold. – Og ellers tager vi det hele, som det kommer!

Babysalmesangsundervisningen er gratis og ligger på tirsdage.

Babysalmesang

  • Er et tilbud til dig og din mødregruppe med jeres babyer fra 2-12 mdr.
  • Foregår i Valløby Kirke på tirsdage kl. 10:00-11:30.
  • De første 45 min. er selve lektionen i kirken. Herefter går vi over i konfirmandstuen til en kop kaffe/te og et stykke brød – og ikke mindst en snak over kaffen. Her vil der være mulighed for bleskift, amning mv.
  • Undervisningen er gratis og forløber over 8 gange. Første lektion er tirsdag d. 27.02.18 kl. 10:00.
  • Underviser er sangeren Maria B. Høyer, der har mange års erfaring i musikundervisning af børn.

Første lektion er tirsdag d. 27.02.18 kl. 10:00 – 11:30. Tilmelding efter ”først-til-mølle”princippet til underviser Maria B. Høyer; maria@nanari.dk

Tid

Dato:
27. februar 2018
Tidspunkt:
10:00 - 11:30

Arrangør

Valløby Kirke

Alle arrangementer