- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Poetisk koncertfortælling
Afholdes 24. september 2019Kl.19:00 - 21:00
Begivenhed Navigation
“Vi som er søgende” er en anderledes, poetisk og musikalsk opførelse af nye salmer og tekster af salmedigteren Iben Krogsdal om det at være søgende, troende og tvivlende i en moderne verden.
Nogle af teksterne genfortælles eller oplæses af forfatteren selv. Andre synges og spilles af Maria Kynne (sang) og Thomas Reil (klaver). I musikken mødes jazz, pop og Balkan-toner med salmetradition og moderne poesi.
Koncerten er gratis og åbent for alle.
Iben Krogsdal er skønlitterær forfatter og salmedigter. Hun er vokset op på Mors og er oprindeligt uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi og siden ph.d. i religionsvidenskab. I 2000 debuterede hun som forfatter med novellesamlingen ”Træfpunkter”, og i 2010 debuterede hun som salmedigter med bogen ”Vi som er
søgende”. I en årrække frem til 2011 var hun, sideløbende med sit begyndende forfatterskab, ansat som forsker ved afdeling for religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
Hun har forsket i moderne danskeres tro, spiritualitet og livsopfattelser og har i den forbindelse udgivet en række artikler og bøger. Iben deltager ofte i den offentlige debat
og var fra 2009-2016 en fast del af Netværket på DRs P1. I august måned er Ibens salme: ”Du skal elske din næste som dig selv” månedens salme i Nordstevns pastorat.
P