Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stevns Teaterforening afholder generalforsamling

Afholdes 3. september 2019Kl.19:00 - 21:00

Der plejer at være fuldt hus, når Stevns Teaterforening afholder sin årlige generalforsamling. Udover munter beretning, mindre vedtægtsændringer, regnskab, valg til bestyrelsen og kaffe, bydes der på det, det hele handler om: en teaterforestilling.

I år har bestyrelsen valgt en komedie, der handler om selve teatrets væsen: rollen har noget at sige – til skuespilleren og til alle os andre.

I Den Komiske Tragedie lammes skuespilleren af nervøsitet på vej ind på scenen, og rollen må tage over. Rollen befinder sig derimod godt i spotlightet. Fyldt med selvtillid suger den lyset til sig. Så meget at skuespilleren må kæmpe for at overtage scenen igen.

Måske var det rollens plan hele vejen igennem?

Teaterforeningens forkvinde Lene Vestergård trak i 1999’erne sin gemal ind til Den Komiske Tragedie. ”Leif grinede så meget, at forestillingen blev 10 minutter længere.”

Dengang var det Hans Rønne, der væltede publikum med sin paradoksale, tragiske komik. Nu har niecen Mette Rønne taget morbrorens succes op og har fået ligeså overvældende anmeldelser for sin udgave af den underfundige forestilling om rollen, der finder sin skuespiller, om angsten for at fejle, om at satse alt alligevel og kaste liv og sjæl tilbage på scenen for at gøre det, man drømmer om.

Efter forestillingen byder teaterforeningen på pindemadder og et glas. Mette Rønne deltager og glæder sig til at få reaktioner fra publikum. Hun svarer gerne på spørgsmål.

Stevns Teaterforening byder velkommen til den nye sæson: 2019-2020

Billet inkl. medlemskab 60 kr. www.stevns-teater.dk

Hvis du vil læse mere om teaterstykket.

PRESSEN SKREV
★★★★★ En skuespilteknisk kraftpræstation og et dristigt, intelligent og komisk manuskript’ (Morten Hede) Læs anmeldelsen her

★★★★★ Det her er en genial, veludført, gennemtænkt, gennemarbejdet og begavet forestilling fremført af en dygtig skuespiller og historiefortæller’ (Den 4. væg) Læs anmeldelsen her

Det er simpelthen virtuost, det Mette Rønne laver…Det er forbilledligt skuespillerarbejde, præcist og gennemarbejdet, og det er dødsens charmerende. Det kan se ud som improvisation, men – tro mig – det er bevidst og kalkuleret… (Teateravisen, Janken Varden) Læs anmeldelsen her

★★★★★ Fantastiske Mette Rønne…burde opleves i denne glansrolle…’ (Kanalnordjylland) Læs anmeldelsen her

★★★★★ Det er lynende intelligent iscenesat af Anders Brink Madsen…Der ligger en stor spillerteknisk præstation bag, og Mette Rønne løfter opgaven til fulde og viser kæmpe overskud på scenen. (Ungt Teaterblod) Læs hele anmeldelsen

Aftenens program

Generalforsamling i Stevns Teaterforening

Tirsdag d. 3. september 2019 kl. 19.00

Snurretoppen, Algade 32, St. Heddinge

 

Kulturmarkt

Den Komiske Tragedie

Kl. 20.00

 

Find flere begivenheder her.

Tid

Dato:
3. september 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Mødestedet Snurretoppen
Algade 32
Store Heddinge, 4660 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer