Store Heddinge

Det sociale værested Café Stevnen fylder 1 år

Store Heddinge: Det sociale værested Café Stevnen i Algade inviterer til 1-års fødselsdag på lørdag

Lørdag den 1. juni 2013 kan det sociale værested Café Stevnen i Algade i Store Heddinge fejre 1-års fødselsdag.

Fødselsdagen indledes klokken 10 med en fødselsdagsreception med velkomstale af Stevnens formand, tidligere sognepræst i Store Heddinge, Per Vibskov Nielsen, der nu er sognepræst ved Roskilde Domkirke. Herefter taler Stevnen’s daglige leder Line Holst om arbejdet i Stevnen. Den sidste tale på formiddagens program bliver en festtale ved tidligere borgmester Lars Asserhøj.

Læs også: Café Stevnen åbner officielt fredag den 1. juni

Klokken 11.30 kommer Lene Vestergaard og fortæller Sagn fra Stevns. Og endelig klokken 13 vil Sommerkoret synge for fødselsdagsgæsterne.

Der vil i løbet af eftermiddagen endvidere blive mulighed for blandt andet at:

  • Høre om frivilligt arbejde i Café Stevnen
  • Få en rundvisning i huset
  • Høre om socialt arbejde i KFUM
  • Bage snobrød på bål

Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag i Café Stevnen, unge som ældre. Alle har noget at bidrage med. Det er budskabet og ånden i værestedet, der er organiseret under KFUM.

Fødselsdagen fejres lørdag den 1. juni fra klokken 10 i det sociale værested Café Stevnen, Algade 33C, 4660 Store Heddinge.

Kommentarer