Store Heddinge

’Diakoniens dag’ i Sankt Katharina Kirke søndag

I anledning af ‘Diakoniens dag’ holder Sankt Katharina Kirke åbent hus fra klokken 13.00 til 16.00 søndag.

Søndag den 5. februar fra klokken 13.00 til 16.00 afholdes der et åbent-hus-arrangement  anledning af ’Diakoniens Dag’ i Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge.

Her vil frivillige, foreninger og netværk fra Stevns informere om hvordan de hjælper og står til rådighed, når livet gør ondt.

‘Diakoniens dag’ fungerer på en måde ligesom en bogmesse med forkellige stande, man kan besøge og spørge ind til efter behov. Menneskene ved standerne er kun til stede for din skyld.

Hvem kan bruge Diakoniens Dag?

Alle der har prøvet at befinde sig i sit livs krise- og undtagelsestilstand – eller kender nogen, der gør, kan bruge ‘Diakoniens Dag’.

Organisationernes repræsentanter kan uden tvivl give dig gode råd og hjælpe dig på vej.

Der er gratis adgang og alle er velkomne.

Man kan læse mere om ’Diakoniens dag’ på www.danskdiakoni.dk/ danskdiakoni.dk

Interesserede kan få flere informationer ved at kontakte Erik Grønvall Kempfner på telefon 30528621 eller e-mail ergk@km.dk.

I forlængelse af Diakoniens Dag afholdes der gudstjeneste ved sognepræst Erik Kempfner klokken 16.00.

Diakoniens Dag

Diakoniens Dag er et nyt landsdækkende begreb. Landets kirker opfordres til at sætte fokus på diakoni og frivillighed hvert år den første søndag i februar.

Diakoni er kirkeligt arbejde i praktisk tjeneste for medmennesket. På Diakoniens Dag kan man lade sig inspirere til nyt arbejde i sognet, eller man kan samles i sognet omkring de kirkeligt-sociale gøremål, man allerede har i gang, blive mindet om diakonien som troens selvfølgelige konsekvens, pleje de frivillige, holde status og hente ny inspiration ved foredrag el. lign.

Kilde: www.danskdiakoni.dk

Kommentarer