Rødvig

DM GULD og SØLV til RØDVIG ROKLUB

Se billedserie

Ved de Danske Årgangsmesterskaber for juniorer , der blev afviklet i Holstebro i weekenden 11. – 12. august , vandt roere fra Rødvig Roklub 2 medaljer .

Den ene var guld til Frederikke Munch i klassen piger U 15 – 14år singlesculler. Det blev en forholdsvis sikker sejr med 3 sek. til nr.2 Sorø og 8 sek. til nr. 3 Københavns Roklub . Sidste år vandt Frederikke DM i U15 13 år , så hun fortsætter hvor hun slap .

Sølvmedaljen blev vundet af Patrick Klestrup i drenge U 17 – 16 år singlesculler. Det var et løb der først blev afgjort på opløbet med en sejr til Danske Studenter , med sølv til Patrick , som på de sidste meter fik presset sig forbi Saxkjøbing på 3. pladsen .

I et otterløb sammensat af deltagerne ved Årgangsmesterskaberne var Patrick med på den vindende båd og Frederikke med på båden , der blev nr. 2 .

I søndagens revancheløb havde Frederikke Munch sat sig sammen med konkurrenten/makkeren fra Sorø i dobbeltsculler U 15år piger . Her blev det til en sejr foran 2 andre modstandere fra singlesculleren, København/Bagsværd , som også havde sat sig sammen .

Sidste løb Rødvig Roklub deltog i var singlesculler U 15 år piger. Her blev det til et rigtigt revancheopgør , idet de 4 bedste fra DM finalen havde kvalificeret sig denne finale .

De første 4 både kom i mål indenfor 2 sek. . Efter målfoto blev Frederikke vinder ½ sek. foran Sorø og København .

Fototekst : Rødvig Roklub

1 Frederikke efter sit guldløb
2 Sølv – Frederikke guld – bronze
3 Patrick med sølvmedalje
4 Patrick på medaljeskamlen
5 Smilla(Sorø) og Frederikke
6 Det vindende mix otterhold

Kommentarer