DMI advarer: Op til 20 cm sne i Stevns Kommune
DMI advarer om kraftigt snefald i Stevns Kommune natten mellem torsdag og fredag. DMI forventer 15-20 cm sne på 6 timer og sammenlagt op til 20 cm sne
Torsdag den 23. februar klokken 04.26 udsendte DMI varsel om at et kraftigt snevejr er på til Stevns-området.
I perioden fra imorgen torsdag den 23. februar klokken 17:00 til fredag morgen den 24. februar klokken 06:00 forventer DMI kraftigt snefald i Stevns Kommune – 15-20 cm sne på 6 timer – og sammenlagt lokalt op til 20 cm i varslingsperioden.
Torsdag starter dagen med tørt vejr og sol, senere skyet og om eftermiddagen slud eller regn fra sydvest som går over i sne. Temp. på 2 til 4 grader, faldende til nær frysepunktet. Vinden blive let til frisk fra vest, som aftager og drejer mod øst.
– Det starter nok som regn de fleste steder, og så går det i løbet af dagen over i først noget tung sne, og efterhånden som det bliver koldere i løbet af aftenen, bliver det frostsne, som bliver liggende, fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Steen Rasmussen.
Snevejret ser dog ikke ud til at ramme den nordligste del af landet, mens der lokalt i Stevns Kommune kan komme op til 20 centimeters sne fra torsdag eftermiddag frem til fredag morgen.
Der bliver dog ikke tale om en snestorm, da vinden ikke ser ud til at komme over ti meter i sekundet.
– Men det er ikke sådan at, det ikke bliver blæsende, så der kommer til at være snefygning, siger Steen Rasmussen.
DMI betegner i varslet det kraftige snefald i Stevns Kommune som “farligt vejr”, og det er især trafikanterne, der skal tage sig i agt.
– Vejene kan lukke, og man kan risikere at køre fast, siger Steen Rasmussen.
Kraftig sne medfører hurtig lukning af udsatte veje pga. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt, risiko for standsning af kollektiv trafik.
Varslet gælder frem til fredag morgen den 24. februar klokken 06:00, og gælder for Midtsjælland, Sydvestsjælland, Faxe, Stevns, Køge, Solrød, Lejre, Roskilde, Kalundborg, Billund, Odder, Trekant området, Samsø, Faaborg-Midtfyn, Esbjerg, Varde, Vejen, Haderslev, Horsens, Hedensted, Nordfyn, og Bornholm.
Kør forsigtigt.
Kommentarer