DMI varsler om storm i eftermiddag og aften
Stevns Kommune: DMI varsler om storm med vindstød af orkanstyrke mandag eftermiddag og aften
Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt et såkaldt rødt varsel om en storm der nærmer sig store dele af Danmark.
Ifølge TV2 Vejret er der tale om en meget hurtig lavtryksudvikling – det som meteorologerne kalder en ‘atmosfærisk bombe’.
Man taler om en atmosfærisk bombe, når et lavtryk udvikler sig med mere end 24 hPa på 24 timer.
Kilde TV2 Vejret
Stormlavtrykket ventes at hærge Danmark mandag eftermiddag og mandag aften. DMI forventer stormende kuling til storm, 20 til 25 m/s med kraftige vindstød af storm, stærk storm eller orkan styrke.
Mandag eftermiddag vil vinden først komme fra syd og sydvest. Det betyder at både Storebæltsbroen og Øresundsbroen, med al sandsynlighed må lukke for lette køretøjer og i værste fald måske lukke for al trafik. Det skriver TV2 Vejret.
I løbet af i aften drejer vinden over til vest og aftager i løbet af aftenen og natten til tirsdag, først i den vestlige del af landet.
Det røde varsel om storm for Midt- og Vestjylland, Østjylland, Syd- og Sønderjylland, Fyn, København og nordsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Bornholm.
Rød: Farlige og meget usædvanlige vejrforhold forventes. Vær meget opmærksom. Hold Dem informeret om vejrforholdene og eventuelt myndighedernes instruktioner.
Kilde DMI.dk
Kommentarer