DN afholder affaldsindsamling på søndag
Stevns Kommune: Danmarks Naturfredningsforening afholder en landsdækkende indsamling af affald på søndag
Søndag den 27. april afholder Danmarks Naturfredningsforening (DN) igen i år den landsdækkende affaldsindsamling, for at sætte fokus på problemerne med henkastet affald i naturen.
DN’s Lokalafdeling i Stevns afholder to affaldsindsamlinger, en i Strøby Egede og en i Rødvig.
Affaldsindsamlingen i Strøby Egede har mødested på P-pladsen ved Solgårdsparken klokken 10.
Affaldsindsamlingen i Rødvig har mødested ved Flinteovnen, Østersøvej 16 ligeledes klokken 10, hvorefter der skal indsamles affald langs Øststranden.
Læs også: Strandrensning ved Holtug Bøgeskov
Repræsentanter fra DN’s Lokalafdeling i Stevns er klar med affaldssække.
Alle er velkomne.
Man kan læse mere om landsindsamlingen og finde flere indsamlinger på www.dn.dk
Hvis man hellere vil indsamle affald langs kysten på Sydstevns udgående fra Lund Havn, så kan man møde op i Lund Havn på søndag klokken 10.
Indsamlingen er arrangeret af Kitt Juhl der kan kontaktes på telefon 23749181 eller e-mail kittjuhl@dlgmail.dk.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Kommentarer