Rødvig

DN er bekymrede over besøgscenter i Boesdal

boesdal_ramsar_omraade

Boesdal/Rødvig: DN er bekymrede over udsigten til at få besøgscentret ned i Boesdal Kalkbrud

Kommunalbestyrelsen besluttede på et ekstraordinært møde den 14. januar, at undersøger alternative placeringer for besøgscentret ved Boesdal Kalkbrud.

De planer er den lokale komité af Danmarks Naturfredningsforening (DN) er ikke begejstrede for. Ifølge dem består en stor del af kalkbruddet af planter og af vandhuller over 100 kvadratmeter, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Læs også: Byrådet overvejer ny placering af besøgscenter

– Jeg har svært ved at se, hvor i Boesdal man vil placere et besøgscenter i den påtænkte størrelse uden at gå på kompromis med hensynet til naturen. Formentlig kan det kun lade sig gøre lige i området ved den store pyramide, siger Michael Løvendal Kruse, der er formand for DN Stevns, til Dagbladet.

Det er den enkelte kommune, der er tilsynsførende myndighed med, at naturbeskyttelsesloven overholdes.

– Det er derfor kommunen, som vi skal klage til, hvis det kommer på tale at placere besøgscentret inden for det udnævnte paragraf 3-areal. Og det vil vi ikke tøve med at gøre, afslutter Michael Løvendal Kruse.

Kort: Danmarks Miljøportal

Kommentarer