DN er særdeles positive overfor fredningen
Igår stemte Kommunalbestyrelsen i Stevns kommune for forslaget om, at foreslå en fredning af Stevns Klint i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Indsendt af Michael Løvendal Kruse. Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Stevns.
DN er særdeles positiv over for denne beslutning, og ser frem til et forsat godt samarbejde med kommunen.
Udarbejdelsen af fredningsforslaget har været en stor og kompleks opgave, og begge parter har måtte være meget fleksible for, at kunne komme frem til det fælles forslag. DN og Stevns Kommune står helt og fuldt sammen, om det endelige fredningsforslag, som vi kan være stolte af.
DN er bevist om, at der er et stort mindretal i kommunalbestyrelsen, som har bekymringer omkring dele af forslaget. Vi mener, at forslaget tilgodeser disse, og at vi om nogle år står med en fredet Stevns Klint, hvor vi alle kan sige, at her har vi taget ansvar for vores fælles natur og fremtid.
Fredningen vil beskytte verdensarven og være med til at stoppe og vende tilbagegangen i biodiversiteten.
Stevns kommune vil blive en foregangskommune, der viser vejen.
Kommentarer