Hårlev

DN-Stevns afholdt årsmøde i Hårlev tirsdag

dn_stevns

Hårlev: 24 stevnsboer deltog tirsdag aften i Danmarks Naturfredningsforening Stevns årsmøde på Mødestedet i Hårlev

Danmarks Naturfredningsforening Stevns havde årsmøde på Mødestedet i Hårlev tirsdag den 11. november. Der deltog 24 stevnsboer. Mødeleder var Thomas Eriksen fra DN’s sekretariat.

Det var en rigtig godt møde, med et meget inspirerende foredrag om flagermus af Thomas W. Johansen. Foredraget medførte mange spørgsmål fra salen.

Læs også: DN-Stevns inviterer til årsmøde og foredrag

Efter en pause med kaffe, kage, øl og vand aflagde formanden Michael Kruse bestyrelsens Årsberetning.

I forbindelse med årsberetningen blev den tidligere formand Inge Ambus, takket for hendes store arbejde gennem mange år, som formand for først DN-Vallø og derefter i den sammenlagte DN-Stevns. Inge Ambus har ønsket en mere tilbagetrukken rolle i DN-Stevns. Hun forsætter i bestyrelsen som menig medlem. Inge Ambus havde desværre ikke mulighed for at deltage i aftenens møde.

En særlig stor tak blev og så rettet til Svend Bjørn Keil, som efter 26 års tjeneste i DN, ønskede at stoppe med bestyrelsesarbejdet i DN-Stevns. Den nye bestyrelse har dog en forventning om, at se Svend Bjørn til forskellige arrangementer i fremtiden.

Den nye bestyrelse kommer i 2015 til at bestå af følgende:

  • Michael Løvendal Kruse, Højerup
  • Inge Ambus, Strøby Egede
  • Anne Jørgensen, Strøby Egede
  • Helle Hviid-Nielsen, Hestehavehuse (Genvalgt)
  • Hans Jørgen Holmstrøm, Højerup (Nyvalgt)
  • Thomas W. Johansen, Højerup (Genvalgt)
  • Jane Christoffersen, Vinde
  • Mette Skibber Gjøl, Slågårdsskov
  • Henry Møller Andersen, Hellested

Suppleanter til bestyrelsen er:

  • Bjørn Nielsen, Kongeskoven (Nyvalgt)
  • John Valeur, Arnøje (Genvalgt)
  • Steen Christoffersen, Vinde (Nyvalgt)

Bestyrelsen i DN-Stevns konstituerer sig selv ved førstkommende bestyrelsesmøde.

Foto: Michael Kruse overrækker Svend Bjørn Keil en lille gave som tak for tro tjeneste. Fotograf: Jane Christoffersen.

Kommentarer