Debat: DN-Stevns har indsendt følgende detaljeret klage over Miljøscreeningen i “Kommuneplanstillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 13.” til naturklagenævnet.

Indsendt af Michael Løvendal Kruse. Formand for DN-Stevns

DN Stevns fremsender hermed en uddybning af den foreløbige klage som foreningen indsendte den 12. november 2014, over afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af kommuneplanstillæg nr. 3 til Stevns Kommuneplan 13.

Der er tale om et kommuneplantillæg for et større geografisk område ved Stevns Klint, som er udpeget som UNESCO verdensarvområde. Kommuneplantillægget har til formål, at skabe rammerne for et nyt besøgscenter, fjerne det eksisterende museum samt skabe de besøgsmæssige og med tiden trafikale rammer der er nødvendige for at imødekomme et større besøgstal end der hidtil er set ved klinten. DN skal indledningsvist fremhæve, at foreningen støtter et projekt om ny museumsbygning og bedre formidling af verdensarven ved Stevns Klint.

Uddybet klage

Det konkluderes i screeningen af kommuneplantillægget, at planen kan påvirke miljøet i almindelighed, og det konkluderes, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. DN mener imidlertid at screeningen ikke i tilstrækkeligt omfang forholder sig til de mulige miljøkonsekvenser og at konklusionen derfor umiddelbart ser ud til at bygge på et mangelfuldt grundlag som uddybet neden for.

Landskab

Projektet kan formodentlig ikke etableres inden for gældende lovgivning, idet den nye museumsbygning placeres inden for strandbeskyttelseslinjen, der normalt er en forbudszone af hensyn til blandt andet landskab. Derfor kan projektet umiddelbart kun realiseres, hvis det omfattes af en særlig lovændring der tillader 10 projekter til internationale turismeformål inden for blandt andet strandbeskyttelseslinjen. Der er i denne lovgivning krav om tilpasning til de natur- og landskabelige forhold, og derfor stiller det i sig selv en skærpet forventning om, at det byggeri der tillades med kommuneplantillægget i et eller andet omfang illustreres eller visualiseres.

Men det fremgår alene og udokumenteret af screeningen, at projektet styrker områdets landskabelige kvaliteter. Selve kommuneplantillægget er ledsaget af en række foto og kort.

Men de angiver ikke en visualisering af planerne eller byggeriets omfang, placering eller behov for landskabelig tilpasning.

Byggeriets omfang

Netop dette har betydning, idet kommuneplantillægget omfatter et meget stort areal inden for strandbeskyttelseslinjen, og dækker et skovområde langs klinten. Hvor stort området er fremgår ikke i teksten, men alene af rammeområdeafgrænsningen som angivet på et luftfoto.

Kommuneplantillægget fastlægger en begrænset bygningshøjde, men ikke nogen bebyggelsesprocent og der refereres ikke i kommuneplanrammen til nogen byggefelter. Det er indtrykket, at byggeriet tænkes afgrænset til en museumsbygning i planområdets sydlige del, og der henvises til en udviklingsplan for området som nærmere beskriver intentionerne. Så vidt DN kan se, har udviklingsplanen imidlertid ingen retlig status.

Kommuneplantillægget giver omvendt retligt mulighed for endog meget omfattende lokalplanlægning for byggeri i området, da der ikke er fastlagt bebyggelsesprocent eller angivelse af byggefelt. Dermed er det helt utilstrækkeligt, at screeningen ikke behandler de mulige landskabelige påvirkninger nærmere, men manglefuldt blot angiver, at der i forbindelse med arkitektonisk og æstetisk udtryk ”er fokus på at forbedre sammenhængen i området”, ligesom der under landskab alene står, at det ”styrker områdets kvaliteter”.

DN har en forhåbning om, at projektet netop vil være en styrkelse af områdets kvaliteter, men når der hverken er angivelse af byggefelter eller bebyggelsesprocent i det meget store planområde, forekommer denne påstand udokumenteret.

Natur og fredning

Det er således meget ukonkret hvad kommuneplantillægget giver mulighed for af byggeri, anlæg og aktiviteter. Hele området udlægges til besøgsområde, museum, rekreativt område- og naturmæssige formål. Der er ikke angivet forventninger til besøgstal og til hvorledes et stort antal besøgende forventes at påvirke naturen i området.

Store dele af planområdet er dækket af skov. Der er konstateret bla. Bredøret Flagermus, Markfirben og Hugorm i området. Der er tillige fundet en række sjældne planter i området. Om dyreliv og planteliv fremgår det imidlertid alene af screeningen at ”kommuneplantillægget har ingen indvirkning”. Denne påstand forekommer udokumenteret, når der ikke samtidigt findes oplysninger om byggeriets omfang og besøgstallets størrelse m.m.

Vand

Der er en kompleks hydrologi i området. Derfor er grundvandsforhold relevant, hvis en del af museumskomplekset bliver under terræn.

Luft og støj

Udbygningen af publikumsfaciliteterne og den forbedrede formidling forventes at medføre langt flere besøgende til klinten end i dag, og det fremgår da også af teksten i kommuneplantillægget, at parkeringsarealerne skal forøges væsentligt. Derfor forekommer det som en udokumenteret påstand, at trafikkens påvirkning af luft og støj er neutral. Det vil formodentlig afhænge ganske væsentligt af hvor stort et besøgstal der forventes og hvorledes trafikken forventes afviklet i området.

Konklusion

Der er tale om et kommuneplantillæg der skal muliggøre et spændende og muligt omfangsrigt projekt i et mindre bysamfund hvor klinten netop er udpeget som UNESCO verdensarv. Kommuneplantillægget er naturligt nok en overordnet ramme for den efterfølgende lokalplanlægning.

Men tillægget angiver ikke størrelsen på planområdet, indeholder ingen angivelse af bebyggelsesprocenter, parkeringsanlæggenes størrelse, behovet for andre anlæg til formidling af natur og geologi i det skovklædte område, ingen estimater af behov for anlæg til rekreation, omlægning eller udvidelse af veje og stier, forventninger til besøgstal, visualisering af ændringerne m.m.

Derfor forekommer screeningen utilstrækkelig til at afgøre om kommuneplantillægget vil have væsentlige miljøkonsekvenser.